Sider

Viser opslag med etiketten Hjem. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjem. Vis alle opslag

fredag den 6. april 2012

Rigtig god Påske!

Dagene er travle for mig for tiden. Jeg har gang i en massevis af projekter, og spændende udfordringer, så derfor har jeg desværre forsømt min blog længe.

Jeg er her i påsken gået igang med projekt køkken. Lågerne skal have en ordentlig tur, inden jeg får ny bordplade, emhætte, vask og armatur, og gulv. Jeg glæder mig helt vildt til det projekt er færdig, og forhåbentligt bliver godt. Det skal der nok komme et indlæg om senere.
Desuden er jeg blevet ansat på Husets Teater på Halmtorvet som instruktør assistent, der er forstillingen snart, så det går al fritiden med stort set:-)

Jeg håber I alle får gjort jeres projekter, og får nydt helligdagene!


Et af de mennesker jeg elsker allermest havde fødselsdag
igår, og jeg måtte desværre melde afbud pga. sygdom,
men et par gaver fra den vidunderlige butik "Prik" på
Gammel Kongevej skal hun ikke snydes for.



De kedeligeste blogbilleder jeg nogensinde har lagt ind!


onsdag den 18. januar 2012

Indbydelser....

Jeg bliver snart et år ældre, og har en lille smule krise over det, heldigvis tænker jeg ikke så meget på det endnu, da jeg er midt i eksamensperiode.. Men fik da lavet lidt invitationer igår. Jeg har brugt rester af den plakat jeg købte i sommers i Berlin, dymo, og et lille neon lyserødt hjerte. Enkelt, fint, og ganske glimrende...:-D



  
Nå ja, og så har jeg fået det her tapet hjem, 
som jeg simpelthen synes er så hyggeligt
og eventyrligt!

søndag den 4. december 2011

Julehygge

Jeg har haft besøg af 3 skønne tøser. De var inviteret til Brunch og julehygge, planen var at bage julekager, men vi havde alt for travlt med at spille bezzerwizzer og sludre. I dagens anledning havde jeg lavet små broccolitærter, bananpandekager, yoghurt med hindbær mm.. 
Jeg fik også en fin indpakket værtinde gave, som jeg godt vidste hvad var, nemlig min header i ramme :-)







søndag den 4. september 2011

Godmorgen!

Godmorgen i blog-land!

husk at det er idag du kan komme langt med det offentlige for 14 kr hele dagen. Jeg håber du må få den bedste solskins søndag.

Her er min start på dagen:-)


lørdag den 3. september 2011

Et par timer lørdag eftermiddag






Jeg skal hjem til de to gamle (mine forældre) i morgen. Og så tænkte jeg, at jeg ville lave et par æsker til min mor. Til hendes strik, sygning, og syslerier. Håber hun bliver glad for dem.

Håber I alle har en dejlig og hyggelig lørdag!

torsdag den 1. september 2011

Helt ny hverdag

Jeg havde min første dag som studerende i tirsdags. Jeg er startet på E-design på Københavns Erhvervs Akademi. Indtil videre er det lige mig, jeg har mødt en masse søde med-studerende, og fagene tegner godt.
Men hold dog op hvor har jeg været banke træt når jeg er kommet hjem. Alle de nye indtryk, informationer, og 72 mennesker man skal lære navnet på.

Men!!! Jeg har nydt at have tidligt fri, og endda fået tid, første gang i virkelig lang tid, rent faktisk at købe dagens avis og få den læst med et par kopper kaffe. Og så fået nørdet på denne her lille nye sag jeg har anskaffet mig. Skal godt nok lige vende mig til et helt andet styresystem end på en pc'er. Håber det går hurtigt med at få lært mac'en at kende. Har absolut ingen tålmodighed.


lørdag den 13. august 2011

Endelig, Endelig, E.N.D.E.L.I.G!!

Okay... Det er lidt over et år siden vi bosatte os i Vanløse.
Da vi flyttede ind fik vi et vennepar over og hjælpe til med at male mod en frokost og en kold øl. De gik virkelig til den, og i løbet af en dag var vi stort set færdige med alle vægge og lofter som altsammen blev hvidt. Så skulle vi bare klare paneler og døre selv. Inden vi fik set os om, skulle vi flytte ind og indrette os, og så måtte paneler og døre vente lidt. De har så ventet et år nu, og hold da k.. hvor var jeg træt af, at se på det til sidst. De var grå med hvide malerpletter på.. virkelig grimt. Men NU, har jeg sku gjort noget ved det. Jeg har nemlig brugt store dele af min ferie på, at ligge på alle fire og dække af og haft fat i malerpensler. Det er blevet SÅ flot!! Mangler dog køkken, og soveværelse endnu. Ikke nok med det fik jeg også gjort stuen mere eller mindre færdig. Fik hængt Faust plakaten op jeg købte i Berlin, print fra Seventy Tree og svaler fra Liebe, og syet ende på puderne i sofaen. DONE!

Så belønning skulle der til. En tur i genbrug og købe 2 retro dynebetræk i blå, og rammerne som billederne hænger i. som hun havde lagt til side til mig!;)

Så velkommen i stuen! man kan næsten ikke gætte at der også bor en mand her.. vel!?






søndag den 24. juli 2011

Søndags syslerier

Afslapning med afslapning på. Denne søndag gik med lidt klip, Agnes Obel i ørene, lys i vinduerne (med tanker til Norge), boller, kakao, tæpper, lur på sofa, og læsning!

Håber i har haft en søndag med plads til en masse hygge.





onsdag den 13. juli 2011

Som mormor lavede det..

Har haft en travl uge indtil videre, og weekenden står på koncerter fredag og lørdag. Så nu planlægger jeg stille søndag. Har vildt lyst til besøg af familie, så har jeg også en god anledning til at lave hjemmelavet sukkerfri syltetøj. Fik lige et flip her til aften og fik vildt meget lyst til Brie med kirsebær syltetøj.. Det må da smage godt??
eller måske nogle bær med basilikum? har du en god idé, en god sammensætning?
Næste spørgsmål blev så, hvordan hulen laver man det stads! fandt min mormors syltebog, som jeg engang arvede fra hende.. Den er så super fin, elsker duften af gammelt, og på siderne kan man tydeligt se at den har været flittigt brugt! ren nostalgi!



søndag den 10. juli 2011

Længe ventet overraskelse, overstået.

Igår kom dagen endelig hvor flere ugers planlægning blev sat igang.
Min barndomsveninde skal giftes om 2 uger, og det var på tide at hendes polterabend skulle løbes af stablen.
Vi startede dagen med champagne brunch hos mig. Hun var blevet bildt ind at hun skulle i Ikea, og da hun trådte ind i stuen sagde hun: " neeeej altså, du gør det altid så fint når vi kommer på besøg", der måtte jeg tilstå at anledningen var hendes polterabend. Efter en vellykket brunch havde jeg bagt blåbærkager, som vi selv skulle dekorere, det var lidt af en succes for den kommende brud.
Vi tog ind til Magasin, hvor vi havde bestilt en klipning og hårkur hos Stuhr. Efter en meget fin klipning, drog vi videre til Nemoland på Christiania hvor vi fik vores cupcakes og endnu mere champagne. Da klokken blev hen af aftenen besøgte vi Icebar, sjov oplevelse, stærke drinks!! GISP!! og så gik turen i byen, og nøj hvor er det lang tid siden jeg har været ude.
Sjovt var det, hovedpinen er stadig eksisterende, men det var den bedste dag for min veninde og os andre.

Håber I alle har haft en super weekend!







torsdag den 7. juli 2011

Genbrugs Guf!

Ham jeg bor sammen med, og elsker, er taget på ferie med drengene på Bornholm siden Søndag. Savnet er stort, især fordi jeg mangler en til at hente kaffe, lige tage opvasken, og til at lege med katten..(som nu er deprimeret fordi der ikke er nogen som gider lege med den) 
Til gengæld har jeg fundet ud af, at han virkelig har ret i, at det ER mig som roder mest herhjemme, og jeg elsker det! og ligenu er der ingen der brokker sig over at hele spisebordet er dækket med Tapet, Papir, forskellig slags lim, lak og 5 brugte kaffekopper:)

Og idag fandt jeg ud af at jeg havde brug for noget nyt, kender i det!? Tingene kan hurtigt virke gamle, og man synes ikke man har købt noget nyt i lang tid. Ja okay nyt og nyt, jeg var i Æblekind i eftermiddag, og der er ALTID et eller andet jeg skal købe dernede, det er altså en mani efterhånden!! Heldigvis tager de ikke kort, men kun kontankter, så inden mit besøg, beslutter jeg mig altid for et beløb jeg må snolde for. De her guldkorn fik jeg med mig hjem idag. Tænk hvor glad i låget man kan blive!!:)


Og her har du så et par billeder af det!


Speedfix dåse, fordi den var så flot i farverne og bare fordi!

Retro til en 20'er

flot rod!

fredag den 1. juli 2011

På Jagt efter mint

Julia Runge har lavet en give away, som jeg virkelig gerne vil vinde. For at vinde skal man finde mint farvede ting i hjemmet, så det har jeg gjort.. og hold da op, har da egentlig meget i mint grøn!