Vi skulle møde Erling i hans værksted, som blev noget af en oplevelse.
Erling er en ældre herre, en finurlig en af slagsen, han minder mig i den grad om Pedersen fra "Pedersen og Findus". Han sidder der i et værksted bag, Det Kongelige Teater, blandt tusindvis af gamle stempler, olier, farver, papirer, mega rod, gamle kaffekopper, masser af cigaretter og et fornøjeligt smil på læben.
Jeg ved ikke så meget om hans fortid, men jeg ved at han har arvet sit gamle trykkeri af sin farfar, så stedet har været der i hvert fald 100 år. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. Han laver de smukkeste tryk, har de fedeste skrifttyper, lækre papirer af alle mulige slags, og man får bare lyst til at pille ved alt.
Det var intet problem for Erling at løse vores problem. For hans historier, hjælp og inspiration, og halvanden times besøg af os, skulle vi bare betale ham med et par øl, når vi engang kom forbi igen.
Det er sådan en glæde at opleve at sådan slags steder stadig lever, og jeg håber inderligt at Erling har en søn, som engang skal overtage, så det kan leve videre.
Jeg fik lov til at tage billeder af hans værksted.
Åh bliver helt varm om hjertet. Min mand er uddannet håndbogbinder og jeg har selv været assistent for 20 år tilbage. Desværre findes der ikke mange gamle bogbinderier tilbage hvor man håndsætter, guldtrykker,garnhæfter osv. mere. At se billedet med de gamle sættemaskiner og skufffedariet med "sættehylder" som folk kalder dem fik lige duften af læder, papir og tryk frem i min næse. tak for det !!
SvarSletHvor fedt!
SvarSletDer gad jeg også godt at være på besøg i flere timer. Elsker bare sådan nogle spændende 'hemmelige' steder.
fletogsjov: Hvor dejligt at jeg kunne bringe minderne frem hos dig. Det er da sejt at blive uddannet håndbogbinder, det var vildt inspirerende at være på besøg, og fik snakket om at få trykt visitkort også..
SvarSletDittemusen: Det er bare så unikt at sådanne steder for lov at leve, så jeg syntes at det fortjente et blogindlæg.